Nyt fra DLO - Ministeren ville se en selvejende daginstitution

Onsdag d. 12. maj 2010

Onsdag den 5/5-10 var DLO til møde hos Socialminister Benedikte Kiær. Formålet var at  "hilse på" og præsentere en række forslag til forbedrede rammer og forhold for landets selvejende daginstitutioner.

 

Umiddelbart efter mødet om onsdagen bad ministeret DLO om at formidle kontakt til en Vestsjællandsk selvejende daginstitution, som ville åbne sine døre for ministeren allerede fredag eftermiddag den 7/5, for dér havde ministeren i et hul i sin kalender, der kunne bruges til at opfylde hendes ønske om at se og opleve en selvejende daginstitution på tætteste hold.

 

Sct. Georg Gårdens vuggestue og børnehave i Ringsted var med på ideen - og det medførte denne reportage i Dagbladet

 

Efter besøget udtalte Benedikte Kiær: "Jeg vil gerne sætte en dagsorden om, at vi alle ved at engagere os kan få en merværdi ud af det, både i forhold til os selv og fællesskabet. Og så ville jeg gerne vide, hvad det betyder at være selvejende, og det har jeg fået et godt indtryk af. Det betyder meget - det er altafgørende".