Nyt fra DLO - Mai Mercado lover at ændre bekendtgørelsen om læreplaner efter pres fra DLO

Torsdag d. 24. maj 2018

 

I bekendtgørelsen står der, at børnene "skal" have mulighed for at bruge it. Derfor vil Mai Mercado undersøge, om sætningen skal omskrives. 

 

- Jeg kan være bekymret for, hvis det bliver misforstået, og jeg vil være rigtig ked af, hvis nogle føler sig presset til at bruge it, hvis de egentlig ikke har lyst. Så det giver klart anledning til at se, om formuleringerne er helt skarpe, siger ministeren. 

 

Står det til Daginstitutionernes Landsorganistion DLO, er det bydende nødvendigt, at politikerne sørger for at få ændret den meget stramme ordlyd i den nye bekendtgørelse.

 

- Det, der er problemet her, er, at politikerne rent faktisk gerne vil give dagtilbuddene metodefrihed, men er kommet til i et bilag et diktere en meget specifik metode. Det opfordrer vi til, at der bliver rettet op på, siger Tanja Krabbe, der er sekretariatschef i DLO, til TV2 Syd.

 

Se DLO i TV2 Syd her

 

Se ministerens svar her