Nyt fra DLO - Spændende studenterjob i DLO

Tirsdag d. 28. januar 2020

Har du flair for tal og elsker du at systematisere? Er du analytisk stærk og løsningsparat, og har du lyst til at være med til at udvikle DLOs støtte til daginstitutioner i hele landet?

 

Så er du måske DLOs nye studentermedhjælp.

 

Opgaverne består i bistand til vores lille sekretariat med at servicere DLOs mange medlemmer, som er selvejende og private daginstitutioner og deres paraplyorganisationer. Det betyder især:

 

- Opdatering af DLO medlems- og kundedatabase og systematisering af maillister.

- Fakturering og andre administrative opgaver, fx telefonpasning og pakning af konferencemapper og velkomstbreve til nye medlemmer.

 - Forefaldende praktiske opgaver, fx i form af mødeafrydning og lettere rengøring.

- Efter evner kan du også få research- og analyse samt formidlingsopgaver.

 

Du er:

- Studerende i gang med bachelor eller en student, der venter på at blive optaget, og søger studierelevant erhvervserfaring (til fx politik og administration, CBS eller kommunikationsstudier).

 - Udpræget systematisk, kan håndtere mange opgaver samtidig og evner at arbejde selvstændigt.

- Serviceminded og indstillet på at indgå konstruktivt i et travlt og trangt sekretariat.

- Stærk på IT og kan let lære at navigere i en medlemsdatabase (C5) og office pakken.  

- Hvis du har kendskab til erfaring med research og statistik er det en fordel men ikke en forudsætning, ligesom du gerne må være interesseret i politisk interessevaretagelse og motiveres af at bidrage til en god sag.

 

Vi er:

Daginstitutionernes Lands- Organisation, DLO, er en interesseorganisation for børnehaver og vuggestuer. Vi er et lille sekretariat, der løser en bred vifte af opgaver fra politisk interessevaretagelse over rådgivning til afholdelse af kurser og udgivelse af et medlemsblad. Vi er midt i en udviklingsproces, hvor der er mulighed for at bidrage med idéer til effektivisering og forbedring. Vi har højt til loftet og er fleksible ved eksamenslæsning mv.

 

Sekretariatet er beliggende i en Kontorhotel i Valby, der bebos af en række små og innovative virksomheder. Ugentlig arbejdstid er ca. 5-8 timer og kan variere efter aftale.

 

Send en ansøgning senest den 18. februar 2020 til sekretariatschef Tanja Krabbe på dlo@dlo.dk. Vi forventer at afholde samtaler den 21. februar 2020 med henblik på opstart i sidste uge af februar.