Nyt fra DLO - Nyt om Corona - forbud mod at samle flere end 10 personer

Onsdag d. 18. marts 2020

DLO har i dag orienteret medleminstitutioner og medlemsorganisationer på mail angående bl.a. forbuddet mod forsamlinger over 10 personer

De oprettede nødpasningsordninger modtager generelt meget få børn. Alligevel oplever enkelte et mere omfattende behov. Myndighederne har fra i dag kl. 10.00 forbudt samlinger af mere end 10 personer. DLO anbefaler derfor, at nødpasningsordninger bør deles i grupper så børn og voksne tæller færre end 10.

 

Flere afklaringen på vej om lukning og nødpasning 

Når Børne- og undervisningsministeren spørges til nærmere rammer for nødpasning, henvises til kommunale retningslinjer, som DLO opfordrer til, at man orienterer sig i og efterlever. 

 

Folketinget hastebehandler i disse timer den nye lov, der giver Børne- og undervisningsministeren ret til at lave yderligere tiltag med fravigelser af dagtilbudsloven. I forbindelse med lovbehandlingen afklares flere spørgsmål om den bekendtgørelse, der fra tirsdag pålagde lukning samt de spørgsmål, de opstår i kølvandet på lukningen.

 

DLO forventer derfor flere orienteringer om seneste nyt til medlemmer og her på siden snarest, formentlig i morgen torsdag.