Nyt fra DLO - DLO om ny opgørelse - Private daginstitutioner er kommet for at blive

Onsdag d. 19. november 2025

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i private daginstitutioner siden 2007 - og de erstatter i vidt omfang lukkede selvejende og kommunale institutioner. Faktisk er der kun selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst tilbage i 55 kommuner, som svarer til lidt over halvdelen (56 procent) af alle danske kommuner. Derimod er der 'private' daginstitutioner i 95 ud af 98 kommuner. Til gengæld er langt de fleste ‘private’ non-profit selvejende institutioner.

 

Denne udvikling har DLO skrevet om i Altinget d. 19. november.

 

 

 

Danmarkskortet viser med rødt de kommuner, hvor antallet af private daginstitutioner modsvarer et tilsvarende fald af kommunale og selvejende daginstitutioner fra 2007-2024. De private institutioner erstatter med andre ord de gamle kommunale institutioner. 

Foto: DLO på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

 

 

Udviklingen viser vigtig læring for daginstitutionsområdet:

  • Mange private betyder ikke elite. De private daginstitutioner er drevet for og af hele almindelige danskere - og er helt nødvendige bl.a. i landdistrikterne. De er udtryk for, at civile kræfter træder til for at udfylde et lokalt behov eller udleve et særligt pædagogisk værd.

  • Mange private betyder ikke, at der tjenes penge på dagtilbud. 90% af de private dagtilbud er non-profit i deres ejerform. Når vi taler om private, taler vi altså for langt de fleste om ‘selvejende’.

  • Antallet af driftsoverenskomster med kommunen er fortsat for nedadgående. Der er faktisk officielt kun ‘selvejende’ institutioner med driftsoverenskomst i halvdelen af landets kommuner.

  • Men der er masser af selvejende - de hedder bare noget andet i statistikken. Når Danmarks Statistik viser, at der er 454 selvejende institutioner i Danmark, er det altså ikke hele sandheden. Der er 454 med driftsoverenskomst, og så er der 450 godkendt som ‘private’. I alt 1004, eller næsten lige så mange selvejende som de 1093, der var for 20 år siden.

  • Daginstitutionerne ønsker mere lokal ledelse, og kan de få det gennem ændring af driftsform, og kan lokale kræfter løfte, så er det vejen de går.

 

Hovedpointerne:

  • Private daginstitutioner er kommet for at blive,

  • De er nødvendige i store dele af landet, og

  • De er oftest i virkeligheden de nye selvejende.



Læs hele analysen i Altinget her: https://www.altinget.dk/boern/artikel/dlo-private-daginstitutioner-er-kommet-for-at-blive