Nyt fra DLO - DLO ser frem til involvering i Tesfayes ekspertgruppe om kvalitet i dagtilbud
Fredag d. 16. januar 2026
Mattias Tesfaye har i dag offentgjort navnene på den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til hvordan kvaliteten forbedres i danske børnehaver og vuggestuer. Ekspertgruppen er nedsat efter at flere undersøgelser viser rystende målinger af ringe pædagogisk kvalitet i store dele af de mindre børns hverdag.
DLO samler over 95% af alle private dagtilbud og størstedelen af de selvejende dagtilbud i Danmark og er stærkt optaget af diskussionen om kvalitet. De forældre- og ildsjæle drevne mindre vuggestuer og børnehaver har netop stor fokus på høj kvalitet og nærvær i øjenhøjde, og DLO ønsker at bidrage til, hvordan der kan skabes bedst betingelser for, at den lokale faglige ledelse kan løse opgaven kvalificeret.
DLO understreger samtidig, at den faglige metodefrihed knæsat i dagtilbudsloven skal bevares, både i kommende lovændringer. DLO peger også på, at tilsyn med den pædagogiske kvalitet burde opkvalificeres og gøres uafhængigt af den kommunale forvaltning.
Læs mere om ekspertgruppen her
