Annonceringspligt

Lovgivning med det blinde øje:

 

Indførelse af annonceringspligt fra d. 1. juli 2007

Fra d. 1. juli 2007 gælder der med en ændring af tilbudsloven nye regler om annoncering af offentlige indkøb. Lovændringen betyder, at kommunerne med virkning fra d. 1. juli 2007 skal annoncere forud for indhentning af tilbud på køb af alle vare- og tjenesteydelser, der overstiger 500.000 kr., og som ikke er omfattet af krav om EU-udbud .

 

Alle tjenesteydelser er annonceringspligtige, og der skelnes altså ikke mellem udbudsdirektivets bilag II A- og B-ydelser. Bilag II B-ydelser omfatter alle de ydelser, der ikke er omfattet af bilag II A, herunder kontrakter på social- og sundhedsområdet, blandt andet de selvejende institutioner.

 

DLO har i samarbejde med dialogforum drøftet annonceringspligten med KL og Konkurrencestyrelsen, herunder hvad en udbudsannonce konkret skal indeholde, og hvorledes kommunerne specielt skal forholde sig til annoncering af aftaler med og ydelser leveret af selvejende institutioner (f.eks. plejehjem og daginstitutioner).

 

KL og de selvejende daginstitutioner deler opfattelsen af, at det uhensigtsmæssigt og til skade for kommunernes samarbejde med selvejende institutioner, at disse aftaler skal være omfattet af annonceringspligten, og det har med konkurrencestyrelsen været drøftet, om der er muligheder for at undtage de selvejende institutioners opgavevaretagelse fra annonceringspligten. En sådan undtagelse vil være i både kommunernes og de selvejende daginstitutioners interesse.

 

Via dilogforum har DLO haft kontakt med socialminister Eva Kjær Hansen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der begge har skrevet "beroligende" breve til os om, at annonceringspligten ikke vil få nævneværdige konsekvenser for de selvejende institutioner.

 

Det er således helt grotesk, at der med denne lov er vedtaget en tekst, som formelt og konkret er meget indgribende for de selvejende institutioner eksistens og rolige driftsforhold - når både ministre, KL og de selvejende institutioner er enige om, at de nye regler ikke duer. Via Dialogforum har de selvejende institutioner haft foretræde for udvalg i Folketinget, og har hos flere Folketingsmedlemmer mødt forståelse for vore indvendinger mod annonceringspligten.

 

Men intet har hjulpet - lovgivningen er vedtaget, og man må undre sig. Har Folketingets flertal bevidst holdt kikkerten for det blinde øje eller har man simpelthen "sovet i timen" og stemt for en lovændring uden at tænke over de nærmere konsekvenser ?

 

FAKTA:

Den 10. maj 2007 vedtog Folketinget, at indkøb i den offentlige sektor
skal annonceres. Hensigten med lovændringen er at sikre mere konkurrence
om offentlige ydelser.

Lovændringen medfører, at der med virkning fra d. 1. juli 2007 indføres
en annonceringspligt. Annonceringspligten skelner ikke ml. bilag II A- og B- ydelser.

1 Annonceringspligten ændrer ikke på kravene i EU's udbudsdirektiv.
Bilag II A-ydelser, der overskrider EU's tærskelværdi er fortsat omfattet af
en række yderligere procedurekrav.
2 Annonceringspligten er indføjet i tilbudsloven (ved lov nr. 572 af 6. juni 2006).

Bilag II B-ydelser (dvs. alle andre tjenesteydelser end de, som er nævnt i bilag IIA),
så som social- og sundhedsydelser, kantinedrift og juridiske tjenesteydelser mv.,
er dermed også omfattet af annonceringspligten.

Foruden at en annonce skal annonceres i pressen eller et elektronisk medie
(fx www.udbudsavisen.dk), skal annoncen i overskriftform fortælle:

* hvad der ønskes bud på
* hvem man skal henvende sig til i kommunen for yderligere oplysninger
* hvornår der er frist for indgivelse af bud eller anmodning om deltagelse
* til hvilken adresse tilbud eller anmodning om deltagelse skal sendes
* hvilke kriterier der anvendes ved tildeling af opgaven. Udbyder kan vælge
at benytte de tildelingskriterier, der kendes fra udbudsdirektivet, dvs. "laveste pris"
eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud", men er ikke forpligtiget hertil.

Det er ikke et krav, at en leverandør skal kunne byde direkte på opgaven på baggrund
af de oplysninger, der fremgår af annoncen.

Ligeledes skal det pointeres, at en kommune ikke er forpligtiget til at lave et egentligt udbudsmateriale.

Samtidig er der ingen krav til proceduren for aftaleindgåelse. Modsat udbudsdirektivet hindrer annonceringspligten ikke, at der kan indgås aftaler gennem forhandling. Udbyder kan derfor vælge at forhandle sig frem til en kontrakt. Proceduren skal blot - sådan som det hele tiden har været tilfældet - overholde de generelle principper om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet.

For eksempler på annoncer henvises til www.udbudsportalen.dk samt konkurrencestyrelsens pjece Annonceringspligt - Hvem - Hvad - Hvor?, som kan findes på www.ks.dk


Annonceringspligten omfatter som nævnt også de aftaler på social- og sundhedsområdet, som kommunen indgår med eksterne parter. KL og de selvejende institutioner har overfor Konkurrencestyrelsen påpeget det uhensigtsmæssige i, at kommunerne evt. skal annoncere opgaver ved fx ændring af eksisterende driftsoverenskomster. Hvis det er tilfældet, vurderes det at undergrave fleksibiliteten i samarbejdet med de selvejende institutioner, herunder samarbejdet om modernisering af plejehjem til plejecentre.

Konkurrencestyrelsen vil udarbejde en nærmere afklaring af annonceringsreglernes betydning i forhold til Socialministeriets tilbudsportal.

 

Kommunernes Landsforening har 5/7-07 udsendt en pressemeddelelse om sagen. DLO bakker KLs synspunkter op i denne sag - med undtagelse af, at vi ikke mener at annonceringspligten vil betyde,  at kommuner som en konsekvens af annonceringspligten vil overtage driftsopgaver fra de selvejende institutioner.