Frisættelse

 

Bedre velfærd og frit valg for alle småbørnsfamilier

 

Danske forældre skal frit kunne vælge det dagtilbud, der passer til deres barn. Det kræver, at alle børn har samme offentlige midler med sig, uanset om deres dagtilbud drives i offentligt, offentligt-privat eller privat regi. Samtidig øges både forældre- og medarbejdertilfredshed, når dagtilbuddet har frirum til lokal ledelse.

 

Kvalitetsundersøgelsen af kommunale vuggestuer og børnehaver i Danmark viser et behov for bedre rammer for lokal ledelse og et behov for at kunne tiltrække og fastholde høj pædagogfaglighed. Begge dele er nødvendigt for at styrke den pædagogiske kvalitet. 

 

Dagtilbud med stærk forældreinddragelse og tæt samarbejde med civilsamfundet kan være en vigtig byggesten i at styrke demokratisk opmærksomhed hos børn og familier.

 

Derfor skal der sættes bedre rammer for, at frivillige og private kræfter fortsat kan og vil bidrage på dagtilbudsområdet:

 

1. Ligestilling af børn i private vuggestuer med børn i kommunale vuggestuer
   I dag beregnes driftstilskuddet pr. barn i en privat vuggestue på baggrund af gennemsnitlige driftsudgifter til enten vuggestuepladser eller dagplejepladser. En dagplejeplads kan reelt ikke sammenlignes med en vuggestueplads, hvor kommunens driftsudgift pr. barn er typisk meget lavere. Forskellen på driftsøkonomien for en privat og kommunal vuggestueplads afhænger af antallet af dagplejepladser i kommunen- For en vuggestue med 12 børn betyder det typisk omkring en halv medarbejderstilling pr. stue.
   
   - Løsning: Reglerne om tilskud til private daginstitutioner ændres, så der skal gives samme driftstilskud i både kommunale og private vuggestuer (Dagtilbudslovens § 36).

 

2. Sikring af, at pengene følger barnet.
   Forældrenes frie valg fordrer en sikring af, at det økonomiske grundlag for hver enkelt daginstitution er ens, så offentlige skattekroner følger barnet. Det kræver, at beregning af hvad en pasningsplads koster i kommunalt regi medtager alle udgifter, også afledte udgifter og dem, der afholdes under et andet forvaltningsområde.
   
   - Løsning: Indfør tydeligere vejledning om korrekt kontering med henblik på sikring af korrekt beregning af tilskud til børn i private institutioner, så børn i alle dagtilbud får det samme kronebeløb med sig. Det gælder også støttepædagogudgifter, der skal sikres ligelig fordelt og dermed ligelig bevillingsmuligt til alle børn, alt efter deres støttebehov. Indfør samtidig pligt for kommunen til at offentliggøre detaljeret beregningsgrundlag for forældrebetaling i daginstitutioner (dagtilbudslovens §§ 31 og 36).

 

3. Reel mulighed for at drive private dagtilbud i relevante bygninger
   I dag beregnes tilskud til at betale ejerudgifter/ husleje ud fra et gennemsnit af kommunens selvejende og udliciterede dagtilbuds lignende udgifter. Oftest sættes værdien heraf kunstigt lavt (eksempelvis 23 kr. pr. barn).
   
   - Løsning: Reglerne om bygningstilskud ændres, så bygningstilskud beregnes ud fra en fast takst baseret på pris pr. kvm, der følger prisindekset, og som har en geografisk indeksering. Alternativt beregnes tilskuddet efter udgiften for daginstitutionsbygninger i kommunen inklusive anlæg og vedligehold, og hvor husleje i kommunale bygninger beregnes ud fra reel værdi (kapitaliseret værdi af ejendommen).

 

4. Justering af administrationstilskud til selvejende og private daginstitutioner
   Den organisatoriske forudsætning for et lokalt ejerskab er et minimum af ressourcer til organisering og ledelse. I de seneste år er krav til administrative processer steget i detaljeringsgrad og omfang, bl.a. gennem GDPR, normeringsregistrering, ansættelsesretlige krav, PPR og sociale myndigheder, whistleblowerordning, kost, sprogtest, tilsyn, økonomiopfølgning, brandsikring, mv. Krav til revision er mere omfattende for selvejende og private daginstitutioner end til kommunale daginstitutioner. Bestyrelsens virke skal understøttes gennem kurser og rådgivning.
   
   - Løsning: Reglerne for administrationstilskud ændres, så der sættes et minimum for administrationstilskud på 3%, medmindre kommunens administrationsprocent ifølge kommunale nøgletal er dokumenteret mindre (ligger typisk ml. 5-10%).

 

5. Uafhængigt tilsyn
   Alle børn fortjener god pædagogisk kvalitet i deres dagtilbud, og alle dagtilbud skal overholde dagtilbudslovens krav om pædagogisk kvalitet. Tilsynet er i dag en del af den kommunale forvaltning, som samtidig er øverste tilskudsansvarlig og enten topledelse for de kommunale eller godkendelsesmyndighed/kontrakts part for de ikke-kommunale dagtilbud. Det giver risiko for kasketforvirring og for, at tilsynet ikke fremstår uvildigt. Det er vigtigt, at tilsynet ikke påvirkes af ressourcehensyn eller administrative politikker, men ser nøgternt på den faglige standard og prioriterer børnenes perspektiv.
   
   - Løsning: Et uafhængigt, ensartet og transparent tilsyn, der er fagligt velfunderet, og som kan kræve hurtig opfølgning. Tilsynet skal have en ensartet vurdering men give rum til lokal og pædagogisk forskellighed, så længe resultatet er pædagogisk kvalitet. Der kan ses nærmere på en model som på friskoleområdet, eller overvejes et statsligt tilsyn fx som Arbejdstilsynet. Finansiering kan ske ved at overføre midler fra det kommunale tilsyn.

 

6. Øvre grænse for kommunal styring af selvejende og private dagtilbud
   I de senere år har styringsparadigmer i det offentlige øget detaljeringsgraden af kontrol og drænet ilten for det lokale ledelsesrum, som tiltrækker ildsjælene i alle dagtilbud, også i de selvejende og private dagtilbud.
   
   - Løsning: Indfør loft for, hvor meget styring kommunale forvaltninger kan kræve i driftsoverenskomst og godkendelseskriterier, så institutionernes metodefrihed sikres og arbejdsgange ift. koncepter og dokumentation frisættes.

 

7. Frit valg på fritidsområdet
   I dag er det op til den enkelte kommune, om man vil tillade privat fritidshjem og efter hvilke kriterier. Det betyder, at et selvejende fritidshjem, der opsiges af kommunen, ikke kan fortsætte, selvom børn og forældre gerne vil det. I dag har nogle børn heller ikke følge med deres klassekammerater med over på det private fritidshjem i nærheden, hvis de selv har bopæl i en nabokommune uden private fritidshjem.
   
   - Løsning: Indfør etableringsret for private fritidshjem, ligesom det gælder for private daginstitutioner. Giv alle børn ret til at tage deres fritidshjemstilskud med til et privat fritidshjem i en anden kommune, uanset om hjemkommunen har et privat fritidshjem, ligesom man altid kan tage sit tilskud med til et kommunalt fritidshjem i en anden kommune.

 

8. Frit valg for forældre, der vælger pasning under private former
   Reglerne for den private passers godkendelse af kommunen varierer og afspejler ikke parallelitet med dagpleje. Eksempelvis kan enlige forældre ikke få fripladstilskud til private pasningsordninger ligesom regler for overgang fra barsel er en hindring for forældrenes frie valg.
   
   - Løsning: Ligestil friplads- og søskendeordninger i private pasningsordninger med dagpleje, giv ensartede og lige vilkår for godkendelse, herunder brug af vikar, ferie mv. Endelig skal private pasningsordninger have mulighed for bisidder ved tilsyn.

 

9. Lær af erfaringer fra private og selvejende daginstitutioner
   Selvejende og private daginstitutioner har højere medarbejdertilfredshed og færre rekrutteringsudfordringer end kommunale daginstitutioner. Forældretilfredsheden er høj, og der er indikation af høj pædagogisk kvalitet.
   
   - Løsning: Erfaringer med stærkere rum for lokal faglig og administrativ ledelse skal undersøges og om muligt overføres til kommunale institutioner. Daginstitutionernes Lands- Organisation, DLO, omfatter over 90% af de private daginstitutioner og mere end 60% af de selvejende daginstitutioner. DLO kan med finansiering iværksætte en undersøgelse af erfaringer med anbefalinger til kommunale daginstitutionsorganisering.