Tips og vejledning
Elektronisk fakturering
Selvejende daginstitutioner er omfattet af loven/kravet om elektronisk fakturering. Det betyder at alle selvejende daginstitutioner skal have et EAN-nummer - og de skal modtage alle fakturaer som elektroniske fakturaer.
Det er som udgangspunkt kommunerne der administrerer og "uddeler" EAN-numre. Derfor er den umiddelbare løsning, at elekroniske fakturaer sendes til kommunens system, hvorfra der går meddelelse til den selvejende institution om, at der er kommet en elektronisk faktura.
Vær opmærksom på, at denne ordning gør selvejende daginstitutioner endnu mere afhængige af den kommunale administration - og gør disse selvejende institutioner til et oplagt emne for overgang til fuld kommual administration.